Branchen er i oprør, og denne gang skyldes det noget helt uventet. Den 30. juni 2004 har Bundesverwaltungsgericht med sæde i Leipzig, den tyske højesteret i forvaltningssager - dvs. en specialdomstol, som hovedsageligt træffer afgørelse i sager mellem staten og den enkelte borger – afsagt en dom, der har vidtrækkende betydning for projekteringen af vindmølleprojekter i Tyskland. Det siges, at en lang række projekter allerede er blevet stoppet (angiveligt 250-300 MW) og dermed ikke kan nå at blive nettillsluttet i år.
For at kunne forstå dommens konsekvenser i deres fulde udstrækning er det nødvendigt at kende til godkendelsesprocedurerne for vindmølleprojekter i Tyskland.
Fordi netop arbejdet med ansøgningerne og sagsbehandlingens varighed ved mere end 3 møller gør et projekt væsentligt tungere, har en del udviklere nemlig opdelt deres projekter på flere forskellige bygherrer, og hver bygherre har så søgt om byggetilladelse for 1-2 vindmøller. De tyske myndigheder har indtil nu fuldt ud accepteret fremgangsmåden, selv om det helt åbenbart var vindmølleparker med mange møller, der var forbundet med kabler og havde fælles tilslutningsaftaler.
Forvaltningsrettens kendelse
Nu har Bundesverwaltungsgericht uvtetydigt slået fast, at den hidtidige praksis er ulovlig (dommens præmisser er online). I henhold til dommen kommer det ikke an på, hvem der er bygherre, og heller ikke på, om strømmen tilsluttes gennem fælles kabler eller ej. Det afgørende er ene og alene den geografiske sammenhæng. Med dommens ord: Hvis tre eller flere vindmøller er beliggende i nærheden af hinanden på en sådan måde, at deres virkningsområde overlapper eller i det mindste berører hinanden, er der tale om en "vindfarm", der skal godkendes efter reglerne i Bundesimissionsschutzgesetz.
Idet dommen er endelig og ikke kan appelleres, må man spørge hvad konsekvenserne nu bliver.
Enhver, der påtænker at købe en vindmølle i Tyskland, skal – ud over mange andre ting - naturligvis også undersøge godkendelsesproceduren for møllen eller lade den undersøge. Hvis møllen ligger i en vindmøllepark (i tysk lovsprog: "Windfarm"), skal godkendelsen være givet efter BImschG, for at projektet er lovligt. Foreligger der kun en byggetilladelse, er det helt igennem lovligt at opføre møllen, det er korrekt. Men byggetilladelsen er ikke en tilladelse til mølledrift (se ovenfor). Driftstilladelsen er kun indeholdt i godkendelsen i h.t. BImschG, som omfatter samtlige nødvendige tilladelser og godkendelser til bygning OG drift af vindmøllen.
Det er muligt, at de kompetente myndigheder vil lade "nåde gå for ret" og acceptere udstedte byggetilladelser også som driftstilladelser. Det er dog usikkert, om en afgørelse af denne art (hvis den kommer overhovedet) kommer igennem systemet i tide, så projekterede anlæg kan nå at blive bygget og tilsluttet inden 31.12.2004. Mange udviklere har standset deres utilstrækkeligt godkendte projekter for ikke at løbe nogen risiko.
Set fra købers side må man fremover være endnu mere omhyggelig i udvalget af projekter. Hvad nytter en vindmølle, der ikke må sættes i drift. I hvert fald vil det ikke kunne lade sig gøre at forrente lånene med entreindtægterne fra et udsigtstårn, selv om det er 100 m højt og udsigten er fantastisk.
