|
15% aconto-skat på tyske entrepriser
Nul-momsmetoden afskaffet
Uanmeldt kontrolbesøg
Skattenummer skal angives på fakturaen
Begrænsning i tysk moms-refusion i strid med EU-ret!
Erfaringer med DBO
Dansk-tysk dobbeltbeskatnings-
overenskomst i kraft fra 1/1 1997 (findes også på tysk)
Hvorfor opkræver den tyske advokat ikke moms?
Tysk "tynd kapitalisering" i modstrid med EU-ret
Tysk-Dansk Dobbeltbeskatnings- overenskomst fra 1/1 1997 på tysk eller på dansk
Tysk-Dansk Dobbeltbeskatnings- overenskomst 1962 på tysk
Tysk-Svensk Dobbeltbeskattnings- overenskomst på tysk eller på svensk
Tysk-Norsk Dobbeltbeskatnings- overenskomst på tysk
|

15% aconto-skat på tyske entrepriser fra 01.01.2002

Der var ikke mange, der troede på det, da vi i april-nyhedsbrevet berettede om det. I mellemtiden er det nu en lovmæssig realitet: Fra og med 01.01.2002 skal enhver ordregivere på enhver form for byggeentreprise i Tyskland indeholde 15% af fakturabeløbene og indbetale pengene til det tyske skattevæsen, med mindre entreprenøren kan fremlægge en dispensation (Freistellungsbescheinigung). Begrebet byggeentreprise defineres meget bredt i loven og omfatter samtlige ydelser i forbindelse med opførelse af en bygning med undtagelse af det rent projekteringsrelaterede arbejde (f.eks. arkitekters ydelser) eller rene materialeleverancer.
Skattemyndighedernes opfattelse af, hvordan den nye skat skal håndteres, fremgår af en vejledning på ikke mindre end 21 sider, som bl.a. kan downloades fra internettet på adressen
http://www.bundesfinanzministerium.de/Anlage8170/
BMF-Schreiben-vom-1.-November-2001.pdf
Hvis linket ikke virker, kan De forsøge på
http://www.bundesfinanzministerium.de/Einkommensteuer-.479.8133/.htm
og klikke på teksten. Begæring om udstedelse af dispensation kan indleveres allerede nu (uden særlig formular). Udenlandske entreprenører er fordelt på forskellige regionale myndigheder, hvilket fremgår af listen
http://www.dnjv.org/dantax/abzug-est/bauabzug.htm
Da ikke kun udenlandske entreprenører men også 500.000 tyske virksomheder i byggesektoren skal søge om dispensation, kan vi kun anbefale at skandinaviske entreprenører hurtigst muligt indsender begæringen, så dispensationen foreligger i tide. Kontakt os, hvis De har brug for rådgivning.
Det er efterhånden almindelig kendt, at den nye lov faktisk kun skaber mere, besværligt bureaukrati for alle parter, uden en egentlig virkning på det udbredte sorte arbejde i byggeriet. Og da selv den mindste udlejer af bare en enkelt lejlighed også er omfattet af bestemmelserne samtidig med at bagatelniveauet er lagt meget lavt, har man fra lovgiverens side allerede meddelt ændringer - inden loven overhovedet træder i kraft den 1. januar 2002! Vi påregner derfor en række tilpasninger i løbet af kort tid.

Sagawe & Klages Rechtsanwälte
ABC-Strasse 1 · D-20354 Hamburg
Tel. +49 40 357534-0 · Fax +49 40 357534-34
E-Mail: info@tyskret.com
|