Når en (tysk) skyldner trods klare retsforhold ikke betaler, foreslår en (skandinavisk) kreditor ofte at begære skyldneren konkurs. I Danmark udgør det en virksom trussel, således at skyldneren indbetaler det forfaldne beløb. I Tyskland er det som regel uden mening og kan ikke gennemføres uden videre.
Forudsætning for en konkursbegæring
I Tyskland kan en kreditor indgive en konkursbegæring (eller hellere sagt, en insolvensbegæring, som det nu hedder korrekt) mod sin skyldner, når kreditor overfor skifteretten sandsyndliggør såvel eksistensen af sin forfalden fordring som skyldnerens manglende betalingsdygtighed henholdsvis insolvens. At sandsynliggøre betyder i denne sammenhæng, at skifteretten på det foreliggende grund (uden videre) bliver overbevist om rigtigheden af påstanden. For at skyldneren anses for ikke-betalingsdygtig eller insolvent, skal skifteretten enten uden held have foretaget udlægsforretning eller skyldneren skal selv erklære, at han har indstillet betalingen.
Bestrider skyldneren berigtigelsen af den fordring, der er blevet gjort gældende og redegør for, at han kan og vil betale, når fordringens berigtigelse er fastslået af retten, da vil skifteretten ikke lade kreditor indgive konkursbegæring mod skyldneren. Dette gælder især, når man får indtryk af, at begæringen om konkurs indgives til skifteretten f.eks. for at tvinge skyldneren til at anerkende fordringen, for at gennemtvinge en afdragsordning eller hvis en kreditor indgiver konkursbegæring mod en konkurrent for at værne egne interesser, og ikke pga. af et manglende indbetalt beløb.
Betaling af forskud
Endnu en begrundelse for at indgivelse af en konkursbegæring ikke er fornuftig er den, at kreditor skal præstere et forskud ved konkursbegæringen. Man kan nemlig sjældent, ved behandlingens begyndelse, vurdere, om der er tilstrækkelig mange aktiver i boet til at dække omkostningerne ved behandlingen. Hvis der ikke er nok aktiver til at dække omkostningerne, hæfter den, der har indgivet konkursbegæringen for alle omkostninger. Det kan hurtigt andrage et beløb på flere tusind €. Kun skyldneren selv, skattevæsenet og sygesikringen kan iværksætte konkursbehandlingen uden at skulle hæfte for omkostningerne.
Statistik
Og endelig er der nok en vigtig grund: Skulle der virkelig blive åbnet for konkursbehandling, hvad der statistisk set kun sker i en fjerdedel af tilfældene, får man ikke udbetalt mere end alle andre kreditorer. Statistikken angiver, at der blev udbetalt kun omkring 2% af den anmeldte fordring. Konkursbegæringen fører altså ikke til det ønskede mål, inddrivelse af fordringen, men i bedste fald til en symbolsk udbetaling, som alle de andre kreditorer ligeledes erhverver.
