Der var spænding på til sidste time: Trods modstand på delstatsplan blev den nye dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) vedtaget under tredjebehandlingen i Bundestag (Forbundsdagen) den 31/10 1996 i den form, den blev paraferet den 22/11 1995 i Bonn, og den 18/10 1996 også vedtaget i Bundesrat (delstaternes kammer). Ratifikationsinstrumenterne er blevet udvekslet den 25/11 1996 i København. Overenskomsten træder derfor i henhold til sin artikel 49 i kraft en måned efter ratifikation, og dens bestemmelser skal have virkning (forenklet sagt) for den skatteperiode, som begynder efter ikrafttræden. Med andre ord: Overenskomsten gælder fra og med regnskabsåret 1997.
Overenskomsten erstatter den gamle DBO fra 1962, som har været i kraft i 35 år. Den centrale ændring i den nye overenskomst er - ud over mange tilpasninger af detaljer - set med danske øjne skiftet fra det hidtidige exemptionsprincip til creditprincippet. Tidligere kunne indkomst underkastet skattepligt i Tyskland ikke beskattes i Danmark. En beskatning var udelukket. I henhold til den nye overenskomst beskattes visse indkomster stadig i Tyskland; derefter beskattes samme indkomst påny i Danmark, hvor den tyske skat så modregnes (krediteres).
Overenskomstens indhold orienterer sig i vid udstrækning efter OECDs standardoverenskomst fra 1992 og indeholder også bestemmelser om arve- og gaveafgift samt regler for retshjælp på skatteområdet. Som ventet går Danmark i overensstemmelse med sin politik for mange internationale overenskomster over til creditmetoden. Exemption-princippet bibeholdes dog for overskud i forholdet mellem moder-/datterselskaber og for indtægt som lønmodtager. For Geschäftsführer i tyske selskaber med bopæl i Danmark gælder således undtagelsen fra undtagelsen: Disses løn beskattes i Tyskland og kun den tyske skat modregnes i Danmark (artikel 16). I modsætning hertil ændrer man med ganske få undtagelser i Tyskland ikke på exemption-princippet med progressionsforbehold.
På enkelte punkter afviger overenskomsten fra OECD-standarden, fx. artikel 13 om beskatning af overskud fra salg af andele eller aktier, såfremt selskabets formue hovedsageligt består af fast ejendom. I sådanne tilfælde har ikke selskabets hjemstedsstat beskatningsretten, men derimod den stat, i hvilken den faste ejendom er beliggende.
Overenskomstens fuldstændige ordlyd findes her på vore WWW-sider.
